”Lighed for foreninger”.

Svar på læserbrev ”Lighed for foreninger”.

Bente Haugaard efterlyser i sit læserbrev, at Frivilligcenter Helsinge sidestilles med de foreninger, som får stillet lokaler frit til rådighed uden at skulle betale husleje.

I den forbindelse er det vigtigt at kende til baggrunden for, hvorfor de to foreningstyper behandles forskelligt.

Frivilligcenter

Regler for Frivilligcentrene hører under Social- og Indenrigsministeriet og regler for de folkeoplysende foreninger hører under Kulturministeriet. Der er således tale om 2 forskellige regelsæt. Også i Gribskov ligger de to foreningstyper i to forskellige udvalg. Frivilligcentrene hører under Social- og Sundhedsudvalget, og de folkeoplysende foreninger hører under Kultur- og Idrætsudvalget.  

I forhold til finansiering er der stor forskel. Frivilligcentrene har en grundfinansiering fra Staten på 350.000 kr. mod at kommunen bidrager med minimum et tilsvarende beløb. I Gribskov bidrager kommunen årligt med ca. 430.000 kr. til hvert af vores to frivilligcentre.

I Gribskov har vi oven i købet valgt at have to frivilligcentre, som vi giver støtte til. Det er der ikke mange andre kommuner som har.

Folkeoplysende foreninger

De folkeoplysende foreningers virke og tilskud er detaljeret beskrevet i Folkeoplysningsloven.

Hvis man er en folkeoplysende forening, skal man have stillet lokaler frit til rådighed, hvis kommunen har ledige lokaler. Hvis folkeoplysende foreninger har til huse i egne eller lejede lokaler, kan de søge om lokaletilskud. Her kan de få dækket 75 % af deres driftsudgifter. Nye ansøgere kan imidlertid få afslag på ansøgning om lokaletilskud, hvis det vil medføre en forøget udgift for kommunen.

En folkeoplysende forening kan derudover søge om aktivitetstilskud for aktiviteter for aktive medlemmer under 25 år.  Pt. Er tilskuddet 220 kr. om året pr. medlem under 25 år.

Så alt i alt prioriterer Gribskov Kommune det frivillige område højt, såvel frivilligcentrene som det øvrige foreningsliv. Frivilligcentrene  er som ovenfor nævnt sikret en grundfinansiering, som de folkeoplysende foreninger slet ikke er.  

Venlig hilsen

Michael Bruun & Birgit Roswall

Formænd for hhv. Kultur- og Idrætsudvalget og Social-og Sundhedsudvalget

Børneområdet

Børneområdet i Gribskov Kommune er udfordret

Børneområdet i Gribskov Kommune er som helhed udfordret i disse år ikke mindst på specialområdet. Heldigvis har en økonomisk ansvarlig ledelse af kommunen i den indeværende valgperiode gjort, at vi er i stand til at flytte penge fra kassebeholdningen over til specialområdet så vi kan holde normalområdet skadesfrit.

Ny Børn & Unge Politik

Vores samlede eksisterende Børn og Unge politik i Gribskov Kommune baserer sig på en publikation fra 2007 – det er tid til forandring, hvis vi skal løse de store udfordringer vi har.

2007 var en helt anden tid, set i lyset af lave børnetal, inklusion, lange skoledage og mange indberetninger er det tid til at bryde de gamle mønstre op. Vi bør stoppe op og gentænke, hvordan vi kan udnytte de tilstedeværende ressourcer bedre og lave nogle nye visioner for at fremme læring. Det handler for os I Venstre om samarbejde, respekt for faglighed og en tydelig ledelse. En tydelig og nærværende lokal ledelse I alle vores institutioner og skoler er af afgørende betydning for det engagement, som skaber grobund for den enkelte institution eller skole.

Det handler om alle børn og deres fremtid som aktive medborgere og ikke bare Alexander og Tilde, hvis forældre har muligheder for at have deres børn I en privat institution eller skole, men også om Lukas og Ronja, hvis forældre ikke har de samme muligheder. Kommunale såvel som private initiativer skal hyldes, og de kløfter, der måtte være, mener vi i Venstre skal nedbrydes, så vi kan løfte niveauet både privat og kommunalt, og det gør man ved at samarbejde og ikke ved at stå i hver sin lejr og råbe af hinanden.

Trivsel og faglighed går hånd i hånd

Vi kan se på resultaterne at både trivsel og faglighed desværre er meget svingende på vores institutioner og skoler. Det er tankevækkende, at vi i Gribskov Kommune kan have både landets allerbedste skole målt på undervisningseffekt og samtidig en af de skoler som har allersværest ved at lave samme øvelse. Det gennemgående billede er, at de private skoler ofte klarer sig langt bedre på både trivsel og faglighed i de fleste undersøgelser. Noget kunne tyde på at de private institutioner er bedre til at holde gejsten og engagementet hos både elever og ansatte.

Hvorfor skal der være forskel på børnenes muligheder om de har gået i kommunal eller privat institution/skole?

Det skal der heller ikke – det bør være det samme for alle børn. De kommunale skoler er betalt af kommunale penge medens de private skoler får 75% af deres økonomi fra staten. Selvom de private og frie skoler selv kan bestemme sammensætningen af deres elever så er det vores indtryk, at de private skoler løfter deres del af det sociale ansvar og derfor også er udfordret på specialområdet. Et af de områder der derfor også skal løftes generelt er vores PPR-betjening (Pædagogisk-psykologisk rådgivning) af vores institutioner og skoler.

I Venstre arbejder vi for at vores kommunale folkeskoler skal være på niveau med de private tilbud og over landsgennemsnittet i forhold til faglighed og trivsel.

Innovation på Børn & Ungeområdet

Hvordan kunne man tænkes at løse de udfordringer ?

Et Innovationsråd ! Et innovationsråd der skal være med til at sikre ejerskab omkring beslutningerne – en levende organisme, hvor alle bidrager med deres særlige viden og erfaring. Her skal sidde mennesker fra alle niveauer. Nogle har dagligdag med børnene og andre er på ledelsesniveau. Ledere, pædagoger, lærere og bestyrelsesmedlemmer samlet. Kommunale og private. Sammen hæver vi niveauet over hele linjen – kommunalt og privat.

Vi skaber den base som skal give Alexander, Tilde, Lukas og Ronja en endnu bedre start på livet som borgere i et fællesskab. Vi udnytter vores ressourcer – økonomisk og menneskeligt – bedst muligt.

Vi bør give de enkelte institutioner/skoler frihed under ansvar til selv at vælge metoden så længe kvaliteten lever op til de effekt- og resultatkrav der er specificeret.

Helt konkret skal der tages udgangspunkt i trivselsmålinger, afgangskarakterer, eller politiske valgte mål samt økonomisk sunde driftsresultater.

Vil det gøre Alexander, Tilde, Lukas og Ronja til mere trygge børn som bliver til gode samfundsborgere ? JA, hvis de mange gode ideer bliver omsat til handling, og det vil vi arbejde for i Venstre.

Med venlig hilsen

Birgit Roswall, medlem af Børneudvalget og byrådskandidat for Venstre

Tue Villebro, byrådskandidat for Venstre

Ansvar og ydeevne tilbage til borgerne

Under ovennævnte overskrift skrev jeg:

I begyndelsen af august har jeg i Frederiksborg Amts Avis læst et for mig spændende og inspirerende debatindlæg med integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk om, hvad hun ville gøre, hvis hun var statsminister.

Det jeg specielt hæfter mig ved, er at hun vil vække vælgerne af deres tornerosesøvn. Hun vil opdrage danskerne til at tage større personligt ansvar. Danskerne skal ændre holdning. Der er alt for meget stat og alt for lidt borger. Samfundet er i alt for høj grad blevet præget af forkælelse og alle politiske partier har været med til det.

Vi skal som borgere have glæden og ansvarsfølelsen overfor eget liv, arbejde, familie og samfund tilbage..Vi skal turde være rollemodeller som forældre, pædagoger, lærere og arbejdsgivere.

Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer, men ikke ved at pakke det ind i vat og bomuld.

Mennesket har pligt til at gøre hvad det kan, og ikke som i dag, hvor det mest handler om, hvilke rettigheder jeg kan kræve opfyldt.

Det bør i stedet være en selvfølge, at man hver især bidrager med det man selv kan yde, før man beder om hjælp.

Det er vel nærmest overflødigt at skrive, men hvor er jeg enig i hendes betragtninger, og jeg vil gerne arbejde for, at vi i Gribskov Kommune understøtter (og forventer) at borgerne kan tage ansvar for egne handlinger.